Det er ikke ualmindeligt, at folk er utilfredse eller ligefrem kede af deres smil på grund af skæve tænder, overbid eller lignende. Er du en af dem, skal du ikke fortvivle – hos Tandlægerne Ordrupvej 101 kan vi nemlig hjælpe dig.

Med mange års erfaring og den rette viden på området kan vi rette dine tænder og give dig det selvtillidsboost, der følger med et pænt smil. Vi anvender to forskellige teknikker til tandretning, nemlig Invisalign og LiteWire-bøjlen. Hvilken metode der passer bedst til dig, afhænger af din tandstilling.

Neden for tager vi et kig på de respektive tandreguleringsteknikker og forklarer, hvad forskellen er. Forhåbentlig er du efterfølgende lidt klogere på tandregulering og klar til at bestille en uforpligtende tid til en konsultation, hvor vi kan få en dialog om, hvilken løsning der vil være bedst for dig.

Tandregulering med Invisalign

Invisalign er en teknik inden for tandregulering, der anvender en serie af skræddersyede, gennemsigtige og udskiftelige skinner – også kaldet aligners – til gradvist at flytte og justere tænderne.

Skinnerne er designet med udgangspunkt i en 3D-scanning af patientens mund, og de er udviklet til at udføre en lille ændring i tændernes position for hver skinne, der bæres. Skinnerne skal typisk bæres i 14 dage, før der skiftes til en ny, og selve udskiftningen klarer du selv. Det er altså en metode, der ikke kræver mange besøg hos tandlægen.

Invisalign kan bruges til at behandle en række forskellige udfordringer, herunder skæve tænder, overbid, underbid, krydsbid og mellemrum mellem tænderne. Det gør teknikken til en mulighed for både unge og voksne, som ønsker at rette deres tænder på diskret vis. Det er dog vigtigt at bemærke, at Invisalign ikke er den bedste løsning for alle – derfor er vi nødt til at se dig til en indledende konsultation, før vi kan fortælle, om dine tænder kan rettes med Invisalign.

LÆS OGSÅ: Tandretning for voksne: Her er, hvad du skal vide

Tandregulering: litewirebøjle eller Invisalign – hvad skal du vælge?

Tandretning med LiteWire

LiteWire er en mere traditionel form for tandregulering, der minder lidt om de klassiske togskinner. Bøjlen er designet til specifikt at rette de forreste tænder, som er dem, der er mest synlige, når du smiler.

LiteWire-bøjlen fastgøres på forsiden af dine tænder, og den er lavet af et diskret og tyndt metal, der er mindre synligt end traditionelle tandbøjler. Bøjlen skal justeres af tandlægen med regelmæssige intervaller for at sikre, at tænderne kontinuerligt bevæger sig i den rigtige retning.

Da LiteWire er designet til de forreste tænder, er den ideel til patienter med skævhed, rotation eller trangstilling i overmunden. Det kan også være en god løsning til dig, der ønsker at lukke eller reducere mellemrum mellem fortænderne.

Som med Invisalign er det ikke alle tandstillinger, der er egnet til LiteWire, og derfor skal du altid have en konsultation hos tandlægen for at vurdere, hvilken løsning der passer bedst til dine behov og mål.

Invisalign eller LiteWire – hvad skal du vælge?

Valget mellem Invisalign og LiteWire er i høj grad et spørgsmål om individuelle behov og budget. Begge løsninger har fordele og ulemper, og begge metoder kan give dig et smukkere og sundere smil.

Mens Invisalign er en fremragende løsning for dig, der ønsker en næsten usynlig tandretning, er LiteWire for dig, der leder efter en hurtig, effektiv og mere budgetvenlig løsning særligt målrettet de forreste tænder.

Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 står vi klar med gode råd og vejledning, så du kan få præcis det smil, du drømmer om. Tag kontakt i dag og book en tid til en uforpligtende forundersøgelse, og lad os tage de første spæde skridt i retningen af dit drømmesmil!

FAQ

Hvad er forskellen på tandregulering med Invisalign og LiteWire?

Invisalign bruger udskiftelige, gennemsigtige skinner, mens LiteWire er en diskret metalbøjle til retning af de forreste tænder.

Hvordan vælger jeg mellem Invisalign og LiteWire?

Valget af tandreguleringsteknik afhænger af både budget og behov. Du kan med fordel bestille en tid til en uforpligtende undersøgelse for at få svar på, hvad der vil være bedst i din situation.

Kan alle få rettet tænder med Invisalign?

Nej, det er din specifikke tandstilling, der afgør, om du kan få rettet tænderne med Invisalign eller ej. Ved komplekse tandstillinger kan det være nødvendigt med en anden løsning.